Forår er for mig ramsløg i Risskov i Århus, selvom jeg har boet i København/Hillerød siden 2003. I store dele af skoven er hele bunden dækket med løgene, som har en vanvittig lækker smag i retning af hvidløg. Opskriften her er med torsk (kunne også være en anden type hvid fisk fra en undervandsjagt) og så dip og fritteret kartoffelmos med ramsløg og chorizo.
Ingredienser 4 personer:
- 1 kg kartofler til mos
- Et par store håndfulde ramsløg
- 1 økologisk æg
- 2 dl olie
- Saltet smør
- 1/2 chrorizopølse
- Bredbladet persille
- 1/2 liter neutral olie til friturestegning
- 400 gram torsk eller efter appetit
- Pankorasp
- 1 pisket æg til at vende kartoffelkuglerne i
Fremgangsmåde:
- Skræl kartofler og hak i tern og kog ud i vand og mos dem med lidt smør.
- Hak halvdelen af ramsløg og en halv chrorizopølse og rør op i mosen. Mosen skal være godt fast, så du kan lave kugler af den og frittere. Smag mosen til med salt og peper og ekstra ramsløg.
- 1 økologisk æg og 2 dl stavblendes til en mayo. Smag til med eddike, salt, peper og masser af finthakket ramsløg
- Vend kartoffelkugler i æg og pankorasp fritér i ca. 160 grader varm olie til de er gyldne og sprøde. Fritér maks et par stykker af gangen, så olien ikke bliver for kold.
- Fritér ogse fire bladsamlinger pbredbladet persille i gryden.
- Steg torskestykker på pande i olie og efter et par minutter tilsættes smør.
- Anret som på billedet
Frys dine resterende ramsløg og brug dem i fars eller dip!
Seneste kommentarer